Tidevand

Miten korkealle vuorovesi voi nousta?

Vuoroveden korkeusero on yleensä pari metriä, mutta miten paljon vedenkorkeus voi vaihdella paikoissa, jossa vuorovesi on erityisen voimakas?

Vuoroveden korkeusero on yleensä pari metriä, mutta miten paljon vedenkorkeus voi vaihdella paikoissa, jossa vuorovesi on erityisen voimakas?

Imageselect

I den canadiske fjord Bay of Fundy mellem provinsen New Brunswick og halvøen Nova Scotia kan vandstanden variere op til 16,3 m mellem tidevandets ebbe og flod.

Den rekordhøje vandstand forekommer dog kun to gange årligt: Ved forårs- og efterårsjævndøgn ligger Månen og Solen i samme astronomiske plan, så de forener deres kræfter og trækker vandet på Jorden i præcis samme retning.

Resten af året er tidevandet i Bay of Fundy lavere – gennemsnitligt cirka 15 meter.

Tidevandet på østkysten
© Mikkel Juul Jensen

Fjord har perfekte tidevandsforhold

Kanadassa sijaitseva Fundynlahti on syvä, 270 kilometriä pitkä vuono, jonka muoto voimistaa vuoroveden vaikutusta. Jos lahti olisi hieman pidempi tai lyhyempi, vuoroveden vaikutus olisi lievempi.

Ude på det åbne Atlanterhav er forskellen på høj- og lavvande blot 50 cm.

Fjorden er tragtformet, og der bliver mindre og mindre plads til tidevands­bølgen, så den rejser sig.

I bunden af ­fjorden når tidevandet sin maksimale højde på gennemsnitligt 15 meter.

To tidevandsbølger er konstant på vej Jorden rundt, primært på grund af Månens massetiltrækning.

Og da Månen bevæger sig rundt om Jorden på 24 timer og 50 minutter, er der cirka to gange højvande og to gange lavvande på et døgn.

På åbent hav er tidevandsbølgerne dog kun omkring 50 cm høje, men når de rammer kontinentalsoklen og kommer ind på lavere vand, rejser de sig.

Det er – i mindre målestok – det samme, som sker med en tsunami, der først når sin uhyggelige højde og destruktive kraft, når den rammer lavt vand.